#19 Videnproduktion i organisationer

Podcast 19 Videnproduktion i organisationer

I denne podcast taler Bettina Prühs fra Godt Arbejdsliv med Tobias Berggren Jensen fra Agora.as om

videnproducerende organisering på skoleområdet.

Tobias har deltaget i et projekt, som gik ud på at lære skolerne, at blive bedre til at sætte lærernes egen viden i spil, til at producere nye metoder og udvikle ny adfærd.

Udgangspunktet for projektet er, at  vi allerede ved det, vi har brug for at vide. Vi skal bare blive bedre til at sætte vores viden i spil og videregive den til nogle konkrete initiativer i hele virksomheden.

Læring skal (også) foregå i samspil med dit daglige arbejde og i dette projekt opbygges læringen som en metode, der bliver styrende for skolens og lærerenes arbejdsgange.

Metoder til intern videnproduktion

I projektet arbejdes med prøvehandlinger, prototyper og positive afvigelser:

Prøvehandlinger: et lille afgrænset eksperiment udført af teamet for at lære på hele skolens vegne.

Prototyper : det testes først af, for derefter at viderebringes til resten af organisationen

Positive afvigelser: hvad er lykkes i projektet? (fokus på det der virker). Opdag det, der allerede virker og søg at finde ud af, hvorvidt det også kan bruges i andre sammenhænge

Metoderne indarbejdes i hverdagen, ledelsen bakker selvfølgelig op omkring metoderne og ressourceforbruget, men det er medarbejderne selv, der driver processerne og arbejdet

Barrierer for videnproduktion

Rutiner og kultur kan stå i vejen for, at man deler sin viden og bruger andre til at skabe ny viden. Det kræver en mindset ændring, at forandre indstillingen til samspil i hverdagen.

Kontrol og målesystemer kan helt sikkert også stå i vejen, da konkurrenceelementer kan forhindre samproduktion.

Der er forskellige tilgange til at skabe ny viden på i en organisation:

Den traditionsbårne viden – de rutiner og den tavse viden, der allerede er tilstede og navigerer adfærden

Den vidensforbrugende tilgang: viden importeres udefra, fx den nyeste forskning og søger at indføre det i organisationen

Den videnproducerende tilgang:  praksisbaseret evidens – man udvikler selv viden i organisation og prøver den af

Forudsætninger for, at det lykkes:

Tillid fra ledelsen.

Tid til projektet, forstå at det koster ressourcer, men givetvis kan betale sig på længere sigt

Villighed fra alle parter til at ændre sine metoder

Effekter af struktureret videnproduktion

Disse metoder har vist sig at have gode effekter både overfor medarbejdernes trivsel og for karakterniveauet på den involverede skoler.

Medarbejderinddragelse og tillid fra ledelsens side til ,at medarbejderne ønsker at deltage i egen og virksomhedens udvikling.

Øger medarbejdernes trivsel og selvtillid. De vokser med opgaven og får en øget faglig stolthed

Løbende afprøvning af nye tiltag styrker børnenes læringsmiljø – og karakterer

Gode råd fra Tobias til at skabe en videnproducerende virksomhed:

Tilpas organisationsstrukturer fra kontrol til tillid. Slip medarbejderne fri og tro på, at de kan selv!

Afsæt tid og tålmodighed til at indarbejde procedurer

Evaluer metoder og samarbejde løbende

Giv plads til at erkende fejl og arbejde med erfaringer og konstruktiv kritik

 

Læs mere om projektet på videnproducerendeskoler.dk  og på Agora.as/blog. Her kan du også finde Tobias´ artikler, hvor nogle af projektets erfaringer uddybes.

Læs flere artikler om videndeling på Godtarbejdsliv.dk/blog

Find os på facebook: Godt Arbejdsliv,  HR viden og HR viden Forum

Redaktør og deltager: Bettina Prühs, Godt Arbejdsliv, skriv til bp@godtarbejdsliv.dk

Gæst: Tobias Berggren Jensen kan du finde på LinkedIn eller Agora.as