#5 Konflikter på jobbet

I denne podcast taler vi med mediator (konfliktmægler) og konfliktrådgiver Naja Amelung om konfliktens væsen og hvordan man kan håndtere konflikter på jobbet.

Konflikter på arbejdspladsen kan fylde rigtig meget i hverdagen og dræne medarbejdere for energi og trivsel. Det går ud over opgaveløsning, samarbejde og helbred.

Konflikter i jobbet er et grundvilkår, der ikke er til at komme udenom. På arbejdspladsen bliver vi sat sammen med andre mennesker, som vi ikke nødvendigvis selv har udvalgt, men som vi skal samarbejde med for at få udført en opgave.  Der vil altid være interesseforskelle, værdiuoverensstemmelser og alle mulige andre årsager til, at samarbejdet ikke glider uden problemer.

Men konflikter behøver ikke være ødelæggende for et samarbejde og for en organisation.

Der er forskellige reaktionsmønstre overfor konflikter, med hver deres konsekvenser og muligheder.

Skal du gå, stå eller slå?

De forskellige strategier kan gøre en stor forskel på, om konflikten får lov at blive løst eller vil påvirke relationen i måske mange år fremover. Relationer på arbejdspladsen skal plejes, for at samarbejdet kan fungere. Derfor er det ikke en god ide at forlade en konflikt eller reagere på den med vrede. Du skal blive stående i konflikten og holde øje på bolden.

Er din organisation konfliktsky eller konfliktparat?

En konfliktsky organisation taler ikke om konflikter og anerkender ikke, at de eksisterer. Dette kan få konflikten til at vokse unødigt og være langvarig.

En konfliktparat organisation derimod tager imod konflikterne og har kompetencer til at håndtere dem konstruktivt. De går efter bolden i stedet for manden. Og har kompetencer til at give hinanden konstruktiv feedback i de rette sammenhænge. Læs mere i Najas artikel om denne forskel.

Hvorfor opstår der egentlig så mange konflikter på arbejdspladsen? Er der flere konflikter i dag, hvor vi har så stor en del af vores identitet knyttet til vores arbejde?

Til sidst giver Naja 3 gode råd til, hvad man kan gøre, når man mærker at en konflikt er under optrapning :

  1. Hav fokus på relationen fremfor sagen
  2. Spørg efter behovet hos den anden part
  3. Bliv stående i konflikten

og sidst men ikke mindst: Start med dig selv! Vent ikke på, at andre tager ansvar for at håndtere konflikten.

Skriv til os på info@hrviden.dk eller besøg Hrviden.dk, hvis du har kommentarer eller ideer til nye podcasts.

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *