#30 Beskæftigelsesindsats for mennesker med handicap

Hvordan kommer flere med handicap i beskæftigelse?
I denne podcast ser vi nærmere på regeringens nyeste udspil, for at få flere mennesker med større handicap i job
Mennesker med handicap ønsker job og uddannelse. De vil gerne bidrage med det de kan. Men der er en række barrierer på arbejdsmarkedet, i uddannelsessystemet, i lovgivningen samt administration af denne.
Regeringen er i september 2018 kommet med et udspil: ”Flere mennesker med handicap skal i job”. Udspillet indeholder 11 initiativer der skal medvirke til:
- Mindre bureaukrati og smidigere overgange.
- Målrettet indsats for at få flere med handicap i job.
- Bedre uddannelsesmuligheder.
- Mere viden om handicap og færre fordomme.
I denne podcast drøfter organisationskonsulent Bettina Prühs og jobformidler Dorthe Randahl Nielsen nogle af de konkrete tiltag der er foreslået. Vi er nysgerrige på hvad initiativer indeholder, og gør os tanker om hvordan de kan medvirke til at opfylde de fire målsætninger.
Nogle af de 11 inititiativer i udspillet handler om:
- Overgange og handicapkompenserende redskaber. Løser det den bureaukratiske barriere?
- Kompetencekort. Hvad er det?
- Jobmesser. Kan de være med til at bryde fordomme?
- Uddannelsesområdet. Hvad er der behov for?
- Videnportal. Hvordan kan viden overleveres?
De forskellige initiativer er i opstartsfasen og det bliver interessant at følge med i udviklingen. Det er positivt, at der er taget fat i nogle områder, som har betydning for at personer med handicap bliver inkluderet som kompetent og værdifuld arbejdskrat.
Noget af det, som vi håber på også sker er, at:
- Der kommer flere ressourcer til uddannelsesstederne.
- Viden bliver overleveret aktivt og i en dialogisk proces.
- Personer med forskellige handicap, bliver synlige og deltagende.
- Der kommer flere jobopslag, for faglærte, med mulighed for individuelle hensyn.
- Specialiseret jobvejleder, jobrådgiver til personer med handicap.
Links til dem og det vi taler om undervejs:
- Flere mennesker med handicap skal i job. Beskæftigelsesministeriet, Børne- og Socialministeriet September 2018. Link:
- Om synshandicap. Dansk blindesamfund.
- Om ordblindhed. Ordblinde / Dysleksi foreningen i Danmark.
Redaktør og værtinde: Bettina Prühs, organisationskonsulent i Godt Arbejdsliv
Find HR viden og Bettina på facebook: Godt Arbejdsliv, HR viden og HR viden Forum
Medproducer og gæst: Dorthe Randahl Nielsen, vejleder og jobformidling med erfaring indenfor handicapområdet. Dorthe kan du finde på LinkedIn