#43 Online mødepraksis

Hvordan håndterer vi det hybride møde?
Redaktør og værtinde: Bettina Prühs
Gæst: Bo Krüger, ekspert i møder og læring. Find ham også på MovingMinds.dk
Find os også på facebook:Godt Arbejdsliv, HR viden og HR viden Forum
Læs flere artikler om møder, det hybride samarbejde og ledelse på Godtarbejdsliv.dk/blog
For at lave det gode hybride møde skal du:
- Tage et særligt ansvar for at inkludere dem, der sidder på skærmen i mødelokalet
- Blæse dem op i et STORT format, så I får sværere ved at overse dem
- Udnævne en Steward, så en af jer har et særligt ansvar for at inkludere dem der deltager virtuelt
- Have evt. en skærm hver – også jer der sidder sammen, så alle ser det samme sted hen
Hvilke kompetencer skal vi tilegne os, for at sikre gode online møder?
Du er NØDT til at tilegne dig nogle af de tekniske kompetencer for at kunne være den gode mødeleder. Udvælg evt. en eller to mødeteknologier, som du gør dig til ekspert i. Det gør det meget lettere for dig at planlægge og afvikle gode online møder
Find de teknologiske løsninger, der kan understøtte dit mødeformål
Det gode virtuelle møde kræver at du:
- Laver en drejebog for mødet, så I udnytter de virtuelle muligheder, uden at gå amok i teknik, bare fordi du kan
- Sørger for at dine mødedeltagere er fortrolige med de teknologier du vil bruge med dem
- Er opmærksom på, at der skal skabes mere dynamik for at bevare folks opmærksomhed
- Holder rigtige pauser hver 45. minut
- Indrammer mødet ordentligt: en god start, en god afslutning og en forlængelse af mødet
Hvad er succeskriterierne for det effektive møde?
Det effektive møde, skaber ny læring, information, refleksion og efterlader deltagerne med energi til at arbejde videre
Hvis det skal lykkes, skal du overveje dine succeskriterier for mødet og lægge drejebogen derefter:
- Hvad skal I have ud af dette møde?
- Ryd op i dit indhold og skru ned for ambitionerne: hvad er det vigtigste emne at få behandlet på dette møde?
- Hvor langt skal det virtuelle møde være?
Hvordan skaber vi gode virtuelle relationer?
Gode møderelationer kræver du udviser sårbarhed, for dermed at opnå tillid og skabe grobund for det gode samarbejde. Alle mødeledere bør tage ansvar for at give noget af sig selv og sikre, at møderne bliver gode. Hør også podcast #42, hvis du vil have flere tips til at sikre relationerne i dit møde.
Det vi taler om:
Standford studie: Gående møder øger produktiviteten,
Theresa Amabile, Professor at Harvard Business School: The power of small wins
Parkinsons lov: Ifølge den britiske professor C. Northcote Parkinson (1909-93) vil ethvert arbejde udvide sig indtil, at det udfylder al den tid, der er til rådighed for dets udførelse
Behovet for psykologisk tryghed/sikkerhed i teamet kommer fra forskningen hos Amy Edmunson om den frygtløse organisation
Bestil Bos seneste bog om mødeledelse: https://www.akademisk.dk/