Tag Archive for: ansættelse

Podcast 21: Hvordan kommer man i job igen i en sen alder?
HR viden
HR viden
#21 Det grå guld - hvordan kommer man i job igen i en sen alder?
/

Det grå guld – hvordan kommer man i job igen i en sen alder?

Redaktør og værtinde: Bettina Prühs, fra Godt Arbejdsliv. Skriv til bp@godtarbejdsliv.dk

Gæst: Hans Ussing fra FirmaPlus ,

Find Hans på Linkedin 

Find Bettina på LinkedIn

De ældre er nødvendige og ønskede – også af de unge

Men de halter stadig efter i ansættelsesstatistikkerne:

Arbejdskraftundersøgelsen 2. kvartal 2018

Og det kan være angstfyldt at søge ned i et deltidsjob. For så er der frygt for at blive fyret.

Hvad sker der ved at bliver fyret som ældre?

Selvmordsstatistikken for 60´årige mænd er alt for høj, formentlig fordi de mister deres identitet, når arbejdet ryger.

Mange keder sig og ludomani er en af de store risici man skal passe på, hvis man mister sit job.

Der skal ændres mindset til at få øje på de ældre

Hans artikel bragt i Berlingske Tidende i Juni 2018:

Der er 240.000 i ældrestyrken, som gerne vil være en del af arbejdsmarkedet. (Kilde statistikbanken 2016, henvist fra Lederne)

Hvordan fastholder man som arbejdsgiver sine ældre medarbejdere?

  • Husk at give dem ros – ældre har også brug for anerkendelse
  • Spørg ind til, hvordan de har det og hvad de har brug for og lyst til fremover
  • Træn dine ledere til at have en mindset til at kunne se værdien af de ældre medarbejdere
  • Tænk mere i fastholdelse og samarbejde mellem generationerne.

Hvordan finder man job igen, hvis man gerne vil fortsætte med at arbejde, selvom man er blevet fyret i en høj alder?

  • Søg rådgivning i jobcentret, de har også adgang til eksempelvis FirmaPlus, som kan hjælpe med at få dig i job igen.
  • Find ud af, hvad du gerne vil og fokuser din jobsøgning.
  • Lav et godt CV; Tænk i kompetencer og resultater. Hvad er du egentlig god til?
  • Gør noget anderledes. Du er nødt til at gøre noget ekstra, for at træde igennem HRsystemer og fordomme filtre.
  • Brug dit netværk (ikke de allernærmeste). Find frem til dem du kender, som måske kender dem, du gerne vil i kontakt med.
  • Lad både følelser og fornuft råde, når du søger dit næste job. Giv slip på din gamle identitet (og løn). Måske er lønnen ikke længere det vigtigste for dig
  • Tænk ud over de store virksomheder, små virksomheder kan også have stor gavn af dig og din store erfaring.

Læs flere artikler om arbejdsmarkedet og arbejdsliv på Godtarbejdsliv.dk/blog

Find os på facebook: Godt Arbejdsliv,  HR viden og HR viden Forum

Podcast 20: Det grå guld - hvordan man fastholder den ældre arbejdsstyrke
HR viden
HR viden
#20 Det grå guld - hvordan man fastholder den ældre arbejdsstyrke
/

Redaktør og værtinde: Bettina Prühs, fra Godt Arbejdsliv http://www.godtarbejdsliv.dk. Skriv til bp@godtarbejdsliv.dk

Gæst: Hans Ussing fra FirmaPlus https://firmaplus.dk/,

Find Hans på Linkedin

Find Bettina på LinkedIn

Læs flere artikler om arbejdsmarkedet og arbejdsliv på Godtarbejdsliv.dk/blog

Er det svært at være gammel på arbejdsmarkedet?

Hvis man har fulgt lidt med i arbejdsmarkedet selv om det har været sommerferie, så har de seneste måneder budt på meget positive meldinger for seniorer på arbejdsmarkedet:

Altinget 8. juni 2018:  “Frem mod 2035 forventes arbejdsstyrken at vokse med en kvart million mennesker.

Tre fjerdedele af denne stigning i arbejdsstyrken vil komme fra mennesker, der er fyldt 65 år. I 2035 vil hver tiende erhvervsaktiv være fyldt 65 år, mod knap hver tyvende i 2015. Seniorer bliver hovedleverandører af tilvæksten i arbejdsstyrken.”

Sten Bocian i Børsen 19. juli 2018:  “Den højere pensionsalder gør, at de ældre i større udstrækning indretter deres arbejdsliv efter, at de skal blive flere år på arbejdsmarkedet.

Derudover sikrer den højere pensionsalder, at det er mere attraktivt for virksomhederne at ansætte en 55-årig eller en 61-årig.”

Information den 20. august: “På fire år er beskæftigelsen for de 60+-årige steget med 52.000 personer.”

Artikel fra Dansk Industri: +50 medarbejdere fylder virksomhederne

 

Ældre Sagen: Arbejdsgiverne skal kalde seniorerne til samtale, Altinget 8. juni 2018

Hvad er så problemet for ældre arbejdsduelige ?

HR systemerne er i vejen for at gøre 50+ segmentet tydeligt

Rekrutteringssystemer filtrerer for let de ældre fra.

Derfor kan det være svært bare at komme i nærheden af en leder, som søger en ny medarbejder.

Lederens mindset er heller ikke indstillet på, at ansætte nogen, der ofte er ældre end dem selv.

De skal lære at se værdien af, OGSÅ at have nogen de kan sparre med i stedet for kun at ansætte andre unge, som kan “formes”

Hvad er de værd? Pas på antagelser omkring, at de ældre nødvendigvis skal have samme løn som de er vant til fra tidligere job. Måske ønsker de noget andet? Måske er lavere arbejdstid et større ønske.

Hvordan kan vi skabe bedre vilkår på arbejdspladsen til at sikre seniorers arbejdsevne og -vilje?

  1. Lederne skal have et 50+ mindset, altså forstå værdien af, at beholde de ældre medarbejderes viden. Den kan være et godt supplement til de yngres fornyelse.
  2. Tag samtaler med medarbejderen løbende. Lad være med at antage, at alle ønsker sig at gå på pension hurtigst muligt
  3. Tilpas jobbet efter behov og arbejdsevne, så får du loyale og engagerede medarbejdere, der vil sælge din virksomhed rigtig godt overfor potentielle kandidater
  4. Søg rådgivning i eksempelvis pensionskassen eller Firmaplus , hvis du er i tvivl om dine forpligtelser og muligheder i forhold til at ansætte eller fastholde en ældre medarbejder.

Find os på facebook: Godt Arbejdsliv,  HR viden og HR viden Forum

HR viden
HR viden
#3 Freelancer eller fastansat?
/

Hvad sker der med arbejdet, når flere og flere medarbejdere er freelanceansat?

Er det et problem og i så fald for hvem?

Hvorfor er vi så mange, der vælger en løs tilknytning til opgaver og virksomheder fremfor en tryg fastansættelse?

Hvilke fordele og ulemper er der i freelance livet – for arbejdsgiveren, for den enkelte, for arbejdsfællesskabet?

I denne podcast taler vi om at være freelancer, eller projektansat eller løst tilknyttet til arbejdsmarkedet.

Der er flere og flere freelance arbejdere og freelance opgaver – en udvikling, der ikke er til at overse eller komme udenom.

Vi ser på udviklingen fra arbejdstagerens perspektiv: Hvorfor vælge at være freelancer? Det giver både frihed og usikkerhed, så man skal være klar til det på mange forskellige måder. Hvis det overhovedet er et aktivt valg.

I en artikel i Berlingske tidende fra juni måned siges der farvel til den gammeldags lønmodtager:

“De seneste fem år har godt hver tredje virksomhed i Berlingskes Toplederpanel set en stigning i antallet af freelancere og projekt­ansættelser. Og over de næste fem år ventes den udvikling at fortsætte, lyder det fra knap 40 procent af virksomhederne, der spænder fra IT-virksomheder til byggefirmaer og handels­selskaber. “

Dagpengesystemet er heller ikke indrettet til disse løsansættelser. I foråret kom der tiltag imod at gøre det lettere for fx journalister og kunstnere at blive dagpenge berettiget, men det er stadig ikke enkelt. Regeringen arbejder også med tiltag, der vil gøre det mere attraktivt at støtte iværksættere.

 

Vigtige overvejelser man bør gøre sig, når man søger tidsbegrænsede jobs/bliver selvstændig:

  1. Hvad er det særlige ved dig? Hvordan vil du sælge dig selv?
  2. Hvad er du værd?
  3. Har du et socialt netværk der kan erstatte de faste kolleger, du måske har været vant til?
  4. Hvad gør du, hvis der er huller mellem opgaver/jobs/indtægt? (husk også din alderdom, ferie og sygdom)

Arbejdgiverne søger også flere freelancere til at løse opgaver, hvilket blandt andet kunne ses i artikel i Jyllandsposten 11.10.2017

Det skaber større fleksibilitet for virksomheden, når ressourcerne kan plukkes efter behov, uden at give faste omkostninger også i stille perioder.

Men …

Mindre loyalitet til virksomheden giver måske også en anden medarbejder adfærd. Man er næppe ambassadør på samme niveau som tidligere. Når medarbejdere bliver hængende i kortere tid, mister virksomhedens megen viden og skal bruge endnu mere tid på oplæring, indkøring, videndeling og videnopbevaring.

Det er også svært at skabe loyalt kollegafællesskab med løsgængere. Det går ud over samarbejdet.

Hvem skal med til julefrokosten? Hvor meget kollega er man, når man er løst tilknyttet arbejdspladsen? Disse spekulationer påvirker kollegaens psykologiske tryghed og dermed også arbejdsglæde, samarbejde og effektivitet.

3 overvejelser man bør gøre sig, når en stilling skal besættes med en freelancer:

  1. Hvordan får I den løst tilknyttede medarbejder indlemmet i teamet og i virksomhedens kultur?
  2. Hvordan får I overdraget den nødvendige viden til vedkommende?
  3. Hvordan får I fastholde den viden han/hun skaber undervejs i sin ansættelse?

Du kan læse mere om freelancer problematikken i de blogindlæg Bettina skriver på GodtArbejdsliv.

Skriv til os på info@hrviden.dk , hvis du har nogle input, spørgsmål eller ønsker til vores podcasts

Hvad var godt & skidt?
Hvad vil du høre om i fremtidige podcasts?

Tag Archive for: ansættelse