Portfolio Items

Podcast

#14 Effektivitet på jobbet – styrker og svagheder

Podcast 14: SWOT effektivitet
HR viden
HR viden
#14 Effektivitet på jobbet - styrker og svagheder
/

Personlig effektivitet på jobbet – vejen til bedre arbejdsglæde

Denne podcast handler om personlig effektivitet på arbejdet – en af måderne at opnå større jobtilfredshed og skabe mere plads til de udfordrende og motiverende opgaver.

I podcasten taler Bettina Prühs fra Godt Arbejdsliv om SWOT analysen som et redskab til at opnå et overblik over, hvor dine styrker og begrænsninger ligger for at være effektiv – hos dig selv og i dit arbejdsmiljø

Brugbare interne styrker:

Brug skemaet til at afdække hvad det er du gør i hverdagen, som sikrer din effektivitet. Det er disse ting du skal have skabt mere plads til og mulighed for at gøre mere af. Eksempelvis:

  • Jeg står op i god tid, så jeg når at få en god start på dagen
  • Sætter tid af til mødeforberedelse
  • Har et to-do værktøj der hjælper mig med at huske og prioritere dine opgaver

Begrænsende interne svagheder:

Hvad gør du så, som forhindrer dig i at være negativ? Overspringshandlinger, dårlige vaner, tidsspild, fx:

  • Jeg checker hele tiden facebook og LinkedIn
  • Jeg har svært ved ikke at lytte med til den samtale der foregår hos min sidemand
  • Jeg får ikke gjort tingene færdig, for jeg synes det er sjovere at starte nyt op
  • Derfor har jeg gang i for  mange ting samtidig og mister overblikket

Brugbare eksterne muligheder:

Hvilke muligheder har du på din arbejdsplads, som styrker din personlige effektivitet?

  • Stillerumskontorer eller lyddæmpning
  • Aftaler om hvornår man skal tage telefonen eller hvor lang tid man kan ignorere sine emails
  • Mulighed for hjemmearbejdsplads – let mobil tilgængelighed
  • Stor fleksibilitet i arbejdstid
  • Renseri eller madaftaler

Begrænsende eksterne trusler:

Hvordan er din arbejdsplads og dit arbejdsmiljø en trussel for din effektivitet?

  • Storrumskontorer der ikke giver arbejdsro
  • En forventning om at alle medarbejdere læser alle deres mails indenfor kort tid
  • Kolleger, chefer og kunder, der altid kan ringe eller skrive til dig og forventer instant response

Download SWOT_skema 

Husk, at du er medskaber af dit arbejdsmiljø, så hvis du begynder at ændre vaner, så kan andre følge med. Det er næppe kun dig, der er udfordret på din effektivitet.

Læs flere artikler om psykisk arbejdsmiljø og ledelse på Bettina Prühs´ hjemmeside Godtarbejdsliv.dk/blog  eller find os på facebook: Godt ArbejdslivHR viden og HR viden Forum

#9 Har medarbejdere ytringsfrihed?

HR viden
HR viden
#9 Har medarbejdere ytringsfrihed?
/

Har man ytringspligt, når man som medarbejder oplever kritisable forhold på sin arbejdsplads? Eller skal man tie stille, bukke hovedet og bare være glad for, at man får lov til at have et job? Denne fremstilling er selvfølgelig to yderpunkter, der næppe er ønskværdige i sin rene form, men hvor skal man ligge sig inde imellem disse to punkter, når man bliver udfordret på sin etik i forhold til det arbejde man bliver bedt om at udføre?

En undersøgelse som FTF lavede i 2016 blandt knap 5000 både offentligt og privat ansatte viste, at  ca. 60 pct. af de adspurgte frygtede, at det ville få negative konsekvenser, hvis de ytrede sig om kritisable forhold på arbejdspladsen.

Ytringsfrihed, ytringspligt og ytringstolerance er kodeordene for dagens podcast.

Denne podcast handler om en af de problemstillinger der opstår, når man skal finde sig til rette i de samtidige roller som medarbejder og medmenneske, som borger og som ansat og som skatteyder.

Hvornår skal man tie og hvornår skal man tale?

En ytring om kritisable arbejdsforhold kommer næppe uden konsekvenser og risici, men indimellem kan man opleve, at risikoen ved at tie stille overskrider en etisk grænse, man ikke ønsker at overskride. Og hvad sker der så? Kan man rykke ved den risiko ved at være whistleblower?

Podcasten er indspillet af Bettina Prühs fra Godt Arbejdsliv og Socialrådgiver, foredragsholder og whistleblower Maj Thorsen.

Sammen taler vi om ytringsfrihed for medarbejdere fra forskellige perspektiver: hvad gør man som medarbejder, hvis man oplever noget på arbejdspladsen, man ikke kan stå inde for?

Hvilke overvejelser skal man gøre sig i forhold til sine karrieremuligheder, sin familie, sin leder og sine kolleger?

Gå først til din leder, gør hvad du kan internt for at trænge igennem med din kritik. Inddrag din tillidsrepræsentant og få andre kolleger med, før du bærer din kritik højere op i systemet

I sidste ende, hvis det andet ikke virker, så skal du selvfølgelig tale frit og offentligt, hvis du har en sag, der kræver offentlighedens interesse.

Gode råd til ledere, der gerne vil være ytringstolerante

Husk, at viden avler mod.

Find modet til at tage imod den kritik dine medarbejdere kommer med. Tag den alvorligt og inddrag gerne medarbejderen i problemløsningen.

Bring kritikken videre, hvis det er noget, du ikke selv kan forandre det kritisable. Du skal turde informere din øvre leder, selv om det kan have konsekvenser for din karriere.

Men omvendt, så skal vi vel alle gøre, hvad der skal til, for at kunne se sig selv i spejlet om morgenen.

Nogle af Majs debatindlæg og artikler om den sag vi taler om:

“»Karen« står frem: Det var for børnenes skyld” (Randers amtsavis)

Whistleblowerordninger stækker offentlige ansattes demokratiske ret til at ytre sig” (Jyllandsposten)

Modsvar til Maj: “Socialrådgivere er ikke de udsattes advokater” (Information)

Fakta: Det må offentligt ansatte sige uden repressalier” (Jyllandsposten)

 

Forskning om whistleblowerordninger:

 

Eric Mygind du Plessis:

“Principper for indretningen af demokratisk legitime alternativer” Social kritik : tidsskrift for social analyse og debat, vol 141.

Pelle Korsbæk Sørensen:

Det kan stresse ansatte at brænde inde med vigtig kritik (ugebrevet A4)

RUC forskerprofil

 

 

Forskning om offentligt ansattes ytringsfrihed:

Sociologen Rasmus Willig har skrevet adskillige bøger om emnet.

Positivitetsfascisme som skjult magtudøvelse” (Willig)

Flere kommuner etablerer ordninger for whistleblowing” (Ugebrevet A4)

 

Maj Thorsens hjemmeside

Læs flere artikler om arbejdslivets udfordringer på Godtarbejdsliv.dk/blog 

Læs eksempelvis dette indlæg om at finde modet til at give medarbejdere ytringsret.

eller find os på facebook: HR viden og HR viden Forum

 

#3 Freelancer eller fastansat?

HR viden
HR viden
#3 Freelancer eller fastansat?
/

Hvad sker der med arbejdet, når flere og flere medarbejdere er freelanceansat?

Er det et problem og i så fald for hvem?

Hvorfor er vi så mange, der vælger en løs tilknytning til opgaver og virksomheder fremfor en tryg fastansættelse?

Hvilke fordele og ulemper er der i freelance livet – for arbejdsgiveren, for den enkelte, for arbejdsfællesskabet?

I denne podcast taler vi om at være freelancer, eller projektansat eller løst tilknyttet til arbejdsmarkedet.

Der er flere og flere freelance arbejdere og freelance opgaver – en udvikling, der ikke er til at overse eller komme udenom.

Vi ser på udviklingen fra arbejdstagerens perspektiv: Hvorfor vælge at være freelancer? Det giver både frihed og usikkerhed, så man skal være klar til det på mange forskellige måder. Hvis det overhovedet er et aktivt valg.

I en artikel i Berlingske tidende fra juni måned siges der farvel til den gammeldags lønmodtager:

“De seneste fem år har godt hver tredje virksomhed i Berlingskes Toplederpanel set en stigning i antallet af freelancere og projekt­ansættelser. Og over de næste fem år ventes den udvikling at fortsætte, lyder det fra knap 40 procent af virksomhederne, der spænder fra IT-virksomheder til byggefirmaer og handels­selskaber. “

Dagpengesystemet er heller ikke indrettet til disse løsansættelser. I foråret kom der tiltag imod at gøre det lettere for fx journalister og kunstnere at blive dagpenge berettiget, men det er stadig ikke enkelt. Regeringen arbejder også med tiltag, der vil gøre det mere attraktivt at støtte iværksættere.

 

Vigtige overvejelser man bør gøre sig, når man søger tidsbegrænsede jobs/bliver selvstændig:

  1. Hvad er det særlige ved dig? Hvordan vil du sælge dig selv?
  2. Hvad er du værd?
  3. Har du et socialt netværk der kan erstatte de faste kolleger, du måske har været vant til?
  4. Hvad gør du, hvis der er huller mellem opgaver/jobs/indtægt? (husk også din alderdom, ferie og sygdom)

Arbejdgiverne søger også flere freelancere til at løse opgaver, hvilket blandt andet kunne ses i artikel i Jyllandsposten 11.10.2017

Det skaber større fleksibilitet for virksomheden, når ressourcerne kan plukkes efter behov, uden at give faste omkostninger også i stille perioder.

Men …

Mindre loyalitet til virksomheden giver måske også en anden medarbejder adfærd. Man er næppe ambassadør på samme niveau som tidligere. Når medarbejdere bliver hængende i kortere tid, mister virksomhedens megen viden og skal bruge endnu mere tid på oplæring, indkøring, videndeling og videnopbevaring.

Det er også svært at skabe loyalt kollegafællesskab med løsgængere. Det går ud over samarbejdet.

Hvem skal med til julefrokosten? Hvor meget kollega er man, når man er løst tilknyttet arbejdspladsen? Disse spekulationer påvirker kollegaens psykologiske tryghed og dermed også arbejdsglæde, samarbejde og effektivitet.

3 overvejelser man bør gøre sig, når en stilling skal besættes med en freelancer:

  1. Hvordan får I den løst tilknyttede medarbejder indlemmet i teamet og i virksomhedens kultur?
  2. Hvordan får I overdraget den nødvendige viden til vedkommende?
  3. Hvordan får I fastholde den viden han/hun skaber undervejs i sin ansættelse?

Du kan læse mere om freelancer problematikken i de blogindlæg Bettina skriver på GodtArbejdsliv.

Skriv til os på info@hrviden.dk , hvis du har nogle input, spørgsmål eller ønsker til vores podcasts

Hvad var godt & skidt?
Hvad vil du høre om i fremtidige podcasts?