

I denne podcast taler Bettina Prühs med vejleder og jobformidler Dorthe R. Nielsen om nogle af de barrierer og problematikker der er når personer med handicap ønsker at opnå fodfæste på arbejdsmarkedet. Der er særlig fokus på barrierer i det offentlige system, på arbejdspladserne og hos de jobsøgende.
Som forståelse af handicap benyttes ”Den relationelle handicapforståelse” Dvs. at et handicap opstår i interaktionen mellem den reducerede funktionsevne og en barriere. Populært sagt er et handicap relateret til bestemte situationer / holdnings- og miljømæssige barrierer. Derudover handler det om en nedsat funktionsevne, der ikke fuldt ud kan kompenseres for. Fx har en person med nedsat synsevne først et synshandicap når den nedsatte synsevne ikke kan kompenseres fuldt ud med briller.
Læs mere om ordningerne i “Lov om kompensation til handicappede i erhverv.”
Dansk Handicap Forbund (2018). Fjern barriererne En undersøgelse af barrierer for inklusion af mennesker med bevægehandicap på arbejdsmarked.
Den Centrale Handicapråd. viden-om-handicap/arbejdsmarked.
Ditte Shamshiri-Petersen, Thomas Bredgaard (2018). Bedre match mellem personer med handicap og arbejdsmarkedet – En litteraturgennemgang. Forskningscenter for Handicap og Beskæftigelse. viden.sl.dd/handicap-arbejde/bedre-match-mellem-personer-med-handicap-og-arbejdsmarkedet
De handicappede der blev væk: Finn Amby (2014). Målgruppen der forsvandt. En analyse af handicapområdets position i dansk beskæftigelsespolitik og betingelserne for, at ledige med handicap kan komme i ordinær beskæftigelse. Ph.d.-afhandling, CCWS, Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet
Larsen, M. R. & M. Larsen (2017): Handicap, beskæftigelse og uddannelse i 2016. København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.
Redaktør og værtinde: Bettina Prühs, organisationskonsulent i Godt Arbejdsliv
Find HR viden og Bettina på facebook: Godt Arbejdsliv, HR viden og HR viden Forum
Medproducer og gæst: Dorthe Randahl Nielsen, vejleder og jobformidling med erfaring indenfor handicapområdet. Dorthe kan du finde på LinkedIn
I denne podcast ser vi nærmere på regeringens nyeste udspil, for at få flere mennesker med større handicap i job
Mennesker med handicap ønsker job og uddannelse. De vil gerne bidrage med det de kan. Men der er en række barrierer på arbejdsmarkedet, i uddannelsessystemet, i lovgivningen samt administration af denne.
Regeringen er i september 2018 kommet med et udspil: ”Flere mennesker med handicap skal i job”. Udspillet indeholder 11 initiativer der skal medvirke til:
I denne podcast drøfter organisationskonsulent Bettina Prühs og jobformidler Dorthe Randahl Nielsen nogle af de konkrete tiltag der er foreslået. Vi er nysgerrige på hvad initiativer indeholder, og gør os tanker om hvordan de kan medvirke til at opfylde de fire målsætninger.
Nogle af de 11 inititiativer i udspillet handler om:
De forskellige initiativer er i opstartsfasen og det bliver interessant at følge med i udviklingen. Det er positivt, at der er taget fat i nogle områder, som har betydning for at personer med handicap bliver inkluderet som kompetent og værdifuld arbejdskrat.
Noget af det, som vi håber på også sker er, at:
Links til dem og det vi taler om undervejs:
Redaktør og værtinde: Bettina Prühs, organisationskonsulent i Godt Arbejdsliv
Find HR viden og Bettina på facebook: Godt Arbejdsliv, HR viden og HR viden Forum
Medproducer og gæst: Dorthe Randahl Nielsen, vejleder og jobformidling med erfaring indenfor handicapområdet. Dorthe kan du finde på LinkedIn
Dette afsnit handler om, hvordan man som arbejdsplads rummer, modtager og fastholder medarbejdere med psykisk sårbarhed, hvad enten de har fået en langvarig psykiatrisk diagnose, lider af en psykisk lidelse af kortere varighed eller har fået det mere løst definerede label arbejdsbetinget belastningssymptom (stress)
Hvad har de brug for?
hvad kan du som arbejdsgiver gøre?
Hvilke muligheder og udfordringer ligger der i, at gøre plads til en medarbejder, men en psykisk sårbarhed, som måske (måske ikke) påvirker vedkommendes arbejdsevne og behov for hjælp og støtte i hverdagen, for at kunne passe sit arbejde .
Ifølge Den Danske Sundhedsprofil 2017 fra Sundhedsstyrelsen er psykisk sårbarhed et stigende problem.
I udgivelsen TAL TIL PSYKEN FAKTA OM PSYKISK SYGDOM OG SUNDHED Psykiatrifonden oktober 2018: “Pr. 1. januar 2012 modtog knap 94.000 personer med alvorlig psykisk sygdom i aldersgruppen 16- 66 år en offentlig forsørgelsesydelse […]”
6600 af disse er på daværende tidspunkt tildelt flexjob og er altså på arbejdsmarkedet.
Men samtidig siger hver 5. dansker, at de er bekymrede for at arbejde sammen med en, der har en psykisk lidelse. Det skal vi gøre noget ved!
Artikel fra Kristeligt dagblad, Britta Søndergaard, februar 2017: Hver femte vil helst ikke arbejde sammen med en psykisk syg kollega
Vi taler om, hvad recovery begrebet indebærer. Kan man blive rask efter en psykiatrisk diagnose? (ja, eller i hvert fald få medicinering og redskaber til at have en velfungerende hverdag)
Læs Socialstyrelsens evalueringsrapport “Forsøg med ansættelse af medarbejdere, brug af frivillige og brug af mentorer med brugerbaggrund i den regionale og kommunale indsats”
Alle har brug for at være en del af et fællesskab. Som virksomhed og leder, må du have et moralsk ansvar for også at ansætte de medarbejdere, der ikke har 100% optimal arbejdsevne (for hvem har det hele deres livsforløb?)
Og bortset fra det, så giver det dig, som leder adgang til langt flere medarbejdere med nyttige kompetencer, hvis du har modet til også at inddrage dem, der ikke passer helt ind i kassen.
Så når du nu vælger at ansætte en medarbejder med en psykisk sårbarhed i bagagen, er der er forskellige interessenter, som alle har et ansvar, opgaver og noget på spil
Hør om, hvilke gode råd der er til disse parter. Læs mere om dem hos Psykiatrifonden : Psykisk sygdom på arbejdspladsen – hvad gør du
Om region Hovedstadens tiltag med recovery mentorer: Region Hovedstaden fordobler korpset af recovery-mentorer
Cabis overblik over handicapkompenserende ordninger for at fastholde medarbejdere med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser fra arrangement den 30 januar 2019
SIND- Landsforeningen for psykisk sundhed
Psykiatrifondens kursus i psykisk førstehjælp
Redaktør og værtinde: Bettina Prühs, læs flere artikler om trivsel, stress og ledelse på Godtarbejdsliv.dk/blog
Gæst: Birgitte Glifberg fra GLIFBERG PROCESSER
Find os på facebook: Godt Arbejdsliv, GLIFBERG PROCESSER, HR viden og HR viden Forum
Vi er også på LinkedIn: Birgitte Glifberg og Bettina Prühs
Redaktør og værtinde: Bettina Prühs, fra Godt Arbejdsliv. Skriv til bp@godtarbejdsliv.dk
Gæst: Hans Ussing fra FirmaPlus ,
Find Hans på Linkedin
Find Bettina på LinkedIn
Men de halter stadig efter i ansættelsesstatistikkerne:
Arbejdskraftundersøgelsen 2. kvartal 2018
Og det kan være angstfyldt at søge ned i et deltidsjob. For så er der frygt for at blive fyret.
Selvmordsstatistikken for 60´årige mænd er alt for høj, formentlig fordi de mister deres identitet, når arbejdet ryger.
Mange keder sig og ludomani er en af de store risici man skal passe på, hvis man mister sit job.
Hans artikel bragt i Berlingske Tidende i Juni 2018:
Der er 240.000 i ældrestyrken, som gerne vil være en del af arbejdsmarkedet. (Kilde statistikbanken 2016, henvist fra Lederne)
Læs flere artikler om arbejdsmarkedet og arbejdsliv på Godtarbejdsliv.dk/blog
Find os på facebook: Godt Arbejdsliv, HR viden og HR viden Forum
Redaktør og værtinde: Bettina Prühs, fra Godt Arbejdsliv http://www.godtarbejdsliv.dk. Skriv til bp@godtarbejdsliv.dk
Gæst: Hans Ussing fra FirmaPlus https://firmaplus.dk/,
Find Hans på Linkedin
Find Bettina på LinkedIn
Læs flere artikler om arbejdsmarkedet og arbejdsliv på Godtarbejdsliv.dk/blog
Hvis man har fulgt lidt med i arbejdsmarkedet selv om det har været sommerferie, så har de seneste måneder budt på meget positive meldinger for seniorer på arbejdsmarkedet:
Altinget 8. juni 2018: “Frem mod 2035 forventes arbejdsstyrken at vokse med en kvart million mennesker.
Tre fjerdedele af denne stigning i arbejdsstyrken vil komme fra mennesker, der er fyldt 65 år. I 2035 vil hver tiende erhvervsaktiv være fyldt 65 år, mod knap hver tyvende i 2015. Seniorer bliver hovedleverandører af tilvæksten i arbejdsstyrken.”
Sten Bocian i Børsen 19. juli 2018: “Den højere pensionsalder gør, at de ældre i større udstrækning indretter deres arbejdsliv efter, at de skal blive flere år på arbejdsmarkedet.
Derudover sikrer den højere pensionsalder, at det er mere attraktivt for virksomhederne at ansætte en 55-årig eller en 61-årig.”
Information den 20. august: “På fire år er beskæftigelsen for de 60+-årige steget med 52.000 personer.”
Artikel fra Dansk Industri: +50 medarbejdere fylder virksomhederne
Ældre Sagen: Arbejdsgiverne skal kalde seniorerne til samtale, Altinget 8. juni 2018
Hvad er så problemet for ældre arbejdsduelige ?
Rekrutteringssystemer filtrerer for let de ældre fra.
Derfor kan det være svært bare at komme i nærheden af en leder, som søger en ny medarbejder.
Lederens mindset er heller ikke indstillet på, at ansætte nogen, der ofte er ældre end dem selv.
De skal lære at se værdien af, OGSÅ at have nogen de kan sparre med i stedet for kun at ansætte andre unge, som kan “formes”
Hvad er de værd? Pas på antagelser omkring, at de ældre nødvendigvis skal have samme løn som de er vant til fra tidligere job. Måske ønsker de noget andet? Måske er lavere arbejdstid et større ønske.
Find os på facebook: Godt Arbejdsliv, HR viden og HR viden Forum