Podcast

#27: Pårørende medarbejdere

Ifølge en nyligt udgivet rapport fra KMD, er 22 procent af Danmarks befolkning erhvervsaktive pårørende.

KMD rapport: Pårørende på arbejdsmarkedet, udgivet oktober 2018 af KMD i samarbejde med ældresagen

Det går ud over medarbejderens enegi, fysiske og mentale helbred og arbejdsevne. Betyder det så, at du som arbejdsgiver skal tilpasse medarbejderens opgaver til, at han/hun har mere at lave i sit privatliv?

Hvilke muligheder har du som pårørende medarbejder til at finde hjælp hos din arbejdsgiver og i velfærdssystemet?

Og hvem kan hjælpe med at udbrede den nødvendige viden om, hvilke muligheder man har som pårørende?

Hvad siger loven om muligheder for pårørende?

Lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager:

§ 1. En lønmodtager har ret til fravær fra arbejdet, når

1) tvingende familiemæssige årsager gør sig gældende i tilfælde af sygdom eller ulykke, der gør lønmodtagerens umiddelbare tilstedeværelse påtrængende nødvendig (force majeure)

2) lønmodtageren er ansat af kommunen efter bestemmelserne herom i lov om social service til at passe en nærtstående med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse eller

3) lønmodtageren modtager plejevederlag efter bestemmelserne herom i lov om social service for at passe en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.

Fra Retsinformation.dk

Barns første (og anden) sygedag er overenskomstbestemt.

Om pasnings og plejeorlov på retsinformation.dk

Gode råd til dig, hvis du er leder til en pårørende:

  • Skab en støttende kultur
  • Tilskynd din virksomhed til at lave en pårørende politik, så lederne har noget konkret at læne sig op ad
  • Skaf viden om, hvilken situation din medarbejder sidder i (evt. via interesseorganisation der kan rådgive)
  • Lav en plan for, hvordan din virksomhed kan og vil hjælpe den pårørende medarbejder til at få den nødvendige fleksibilitet og samtidig kunne passe dit arbejde
  • Hav en løbende dialog om medarbejderens behov
  • Informer de efterladte kolleger om, hvad der foregår, så vidt det er etisk forsvarligt
  • Lav en plan for tilbagevenden, hvis medarbejderen er nødt til at tage orlov for at passe sin pårørende

Gode råd til dig, hvis du er pårørende kollega

  • Tal med den pårørende – vær ikke bange for at spørge
  • Hav en løbende dialog med din leder om, hvad det betyder for dig, at din kollega har fået en pårørende rolle

Gode råd til dig, hvis du er pårørende:

  • Gå til den relevante interesseorganisation, der er masser af rådgivning,  viden og opbakning at hente hos dem
  • Det er “dyrt” at være pårørende ja, men det er også meningsfyldt. Det kan
    endda gøre dig bedre til dit job. 

Flere artikler om det, at være pårørende på job

Hvad har pårørende krav på? 

Fakta: Pårørende under pres

Phd. Camilla Bernild: Pårørende risikerer at blive overset

Guide til et godt hverdagsliv som pårørende

Redaktør og værtinde: Bettina Prühs, læs flere artikler om trivsel, stress og ledelse på Godtarbejdsliv.dk/blog

Gæst: Birgitte Glifberg fra GLIFBERG PROCESSER

Find os på facebook: Godt Arbejdsliv, GLIFBERG PROCESSER,  HR viden og HR viden Forum

Vi er også på LinkedIn: Birgitte Glifberg og Bettina Prühs

/af

#26: Hvordan gør man plads til skæve medarbejderformer?

Hvordan kan en arbejdsplads give rum til medarbejdere med psykiske eller fysiske udfordringer, der betyder at de skal ansættes på særlige vilkår og (måske) have noget ekstra støtte?

I denne podcast taler Bettina Prühs med Gitte Mathiasson fra Hoej.dk, en virksomhedsleder, der har integreret det at tage et socialt ansvar ved at se ud over potentielle medarbejders skævheder, for at finde de helt rette og samtidig give plads til nogle af dem, der

Hvordan kan lederen skabe en god arbejdsplads?

Vi har jo alle særlige behov, udgangspunktet for enhver medarbejder du ansætter er at du som leder skal sørge for, at

  • Der skal være mening i det vi laver
  • Der skal være en eller anden grad af struktur
  • Din opgave skal have et start og et slutpunkt.

Under de forudsætninger  bliver det ikke ret meget mere besvær, at din medarbejder har en fysisk eller mental udfordring med sig i bagagen.

Medarbejdere lærer også af, at rumme “skæve” kolleger

Som leder betragter Gitte det også som sit ansvar at sikre sine medarbejderes læring under deres ansættelse. Det er lære at omgås medarbejdere der er anderledes end dig selv, bliver en naturlig læring af at være ansat i Hoej.dk.

Det er en vigtig medarbejderkompetence at give sine medarbejder og for dem at få med på sit CV

Hoej.dks budskab:

Lad være med at gøre det svært at rumme medarbejdere der ansættes på særlige vilkår

Hvis du gerne vil gå foran:

  • Betragt ansættelse og start af en “skæv” medarbejder som en naturlig del af din onboarding proces
  • Hav fokus på kerneopgaven
  • Giv dine medarbejdere den nødvendige viden til at kunne behandle deres nye kollega, som den nye kollega har brug for – som du vil gøre ved ansættelse af enhver anden medarbejder

Medarbejderne skal ikke ansættes for at virksomheden skal være flink, de skal først og fremmest ansættes, fordi de kan bidrage. Ar du så samtidig får skabt en meget meningsfyldt arbejdsplads, det giver din virksomhed god branding, medarbejderne bliver stolte af at arbejde hos dig, fordi det giver mening at arbejde hos dig.

Det giver dig som virksomhed

  • Kompetente medarbejdere
  • Employee advocacy
  • Branding til at tiltrække og fastholde medarbejdere

Og så skal vi da ikke undlade at mene, at virksomheder har et social ansvar de bør løfte, derfor bør studerende, flygtninge og handicappede medarbejdere måske tages med i CSR regnskabet.

Gitte Matthiassons gode råd til den leder, der gerne vil gøre sin virksomhed mere rummelig:

Kig rundt i din virksomhed: er der store eller små opgaver som ikke nødvendigvis kræver så meget, men som vil være et godt og afgrænset sted at starte?

Links til dem og det vi taler om undervejs:

Gitte kan du finde på LinkedIn , hun er Executive Vice President at hoej.dk A/S

Redaktør og værtinde: Bettina Prühs, læs flere artikler om arbejdsformer, stress og ledelse på Godtarbejdsliv.dk/blog

Find os på facebook: Godt Arbejdsliv, HR viden og HR viden Forum

Specialisterne

Cerebral Parese

/af

#25 At rumme medarbejdere med psykisk sårbarhed i bagagen

Dette afsnit handler om, hvordan man som arbejdsplads rummer, modtager og fastholder medarbejdere med psykisk sårbarhed, hvad enten de har fået en langvarig psykiatrisk diagnose, lider af en psykisk lidelse af kortere varighed eller har fået det mere løst definerede label arbejdsbetinget belastningssymptom (stress)

Hvad har de brug for?
hvad kan du som arbejdsgiver gøre?
Hvilke muligheder og udfordringer ligger der i, at gøre plads til en medarbejder, men en psykisk sårbarhed, som måske (måske ikke) påvirker vedkommendes arbejdsevne og behov for hjælp og støtte i hverdagen, for at kunne passe sit arbejde .

Ifølge Den Danske Sundhedsprofil 2017 fra Sundhedsstyrelsen er psykisk sårbarhed et stigende problem.

 

Hvor stor en del af arbejdsstyrken taler vi om, der er påvirket af psykisk sårbarhed?

I udgivelsen TAL TIL PSYKEN FAKTA OM PSYKISK SYGDOM OG SUNDHED Psykiatrifonden oktober 2018: “Pr. 1. januar 2012 modtog knap 94.000 personer med alvorlig psykisk sygdom i aldersgruppen 16- 66 år en offentlig forsørgelsesydelse […]”

6600 af disse er på daværende tidspunkt tildelt flexjob og er altså på arbejdsmarkedet.

Men samtidig siger hver 5. dansker, at de er bekymrede for at arbejde sammen med en, der har en psykisk lidelse. Det skal vi gøre noget ved!

Artikel fra Kristeligt dagblad, Britta Søndergaard, februar 2017: Hver femte vil helst ikke arbejde sammen med en psykisk syg kollega

Vi taler om, hvad recovery begrebet indebærer. Kan man blive rask efter en psykiatrisk diagnose? (ja, eller i hvert fald få medicinering og redskaber til at have en velfungerende hverdag)

Læs Socialstyrelsens evalueringsrapport “Forsøg med ansættelse af medarbejdere, brug af frivillige og brug af mentorer med brugerbaggrund i den regionale og kommunale indsats”

Hvem skal gøre hvad, for at sikre plads til medarbejdere med psykisk sårbarhed?

Alle har brug for at være en del af et fællesskab. Som virksomhed og leder, må du have et moralsk ansvar for også at ansætte de medarbejdere, der ikke har 100% optimal arbejdsevne (for hvem har det hele deres livsforløb?)

Og bortset fra det, så giver det dig, som leder adgang til langt flere medarbejdere med nyttige kompetencer, hvis du har modet til også at inddrage dem, der ikke passer helt ind i kassen.

Så når du nu vælger at ansætte en medarbejder med en psykisk sårbarhed i bagagen, er der er forskellige interessenter, som alle har et ansvar, opgaver og noget på spil

  • Medarbejderen med psykisk sårbarhed
  • Lederen
  • Kollegaen
  • (for slet ikke at tale om de pårørende -mere om det i en podcast på et senere tidspunkt)

Hør om, hvilke gode råd der er til disse parter. Læs mere om dem hos Psykiatrifonden :  Psykisk sygdom på arbejdspladsen –  hvad gør du

Om region Hovedstadens tiltag med recovery mentorer: Region Hovedstaden fordobler korpset af recovery-mentorer

Cabis overblik over handicapkompenserende ordninger for at fastholde medarbejdere med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser fra arrangement den 30 januar 2019

 

SIND- Landsforeningen for psykisk sundhed

Psykiatrifondens kursus i psykisk førstehjælp

Redaktør og værtinde: Bettina Prühs, læs flere artikler om trivsel, stress og ledelse på Godtarbejdsliv.dk/blog

Gæst: Birgitte Glifberg fra GLIFBERG PROCESSER

Find os på facebook: Godt Arbejdsliv, GLIFBERG PROCESSER,  HR viden og HR viden Forum

Vi er også på LinkedIn: Birgitte Glifberg og Bettina Prühs

/af

#24 Sammen om arbejdsmiljøet – værdifuld medarbejderrepræsentation

Sammen om arbejdsmiljøet - værdifuld medarbejderrepræsentation

Redaktør og værtinde: Bettina Prühs, læs flere artikler om arbejdsmiljø og ledelse på Godtarbejdsliv.dk/blog

Gæst: Birgitte Glifberg fra GLIFBERG PROCESSER

Find os på facebook: Godt Arbejdsliv, GLIFBERG PROCESSER,  HR viden og HR viden Forum

Vi er også på LinkedIn: Birgitte Glifberg og Bettina Prühs

 

Samarbejdsmuligheder på arbejdspladsen

Denne podcast afdækker medarbejdere og arbejdspladsens muligheder for at bruge medarbejderrepræsentation til at styrke virksomhedens arbejdsmiljø, medarbejdernes trivsel og forretningens effektivitet

Retten til medarbejderrepræsentation gennem medarbejder valgte arbejdsmiljø repræsentanter er givet ved lov , se regler på Arbejdstilsynets hjemmeside

Arbejdstilsynets vejledninger om regler for arbejdsmiljøsamarbejde:

Arbejdstilsynet har på hjemmesiden relevante AT-vejledninger, om hvordan samarbejdet om arbejdsmiljø skal foregå. Minimum en gang årligt skal alle virksomheder afholde en arbejdsmiljødrøftelse, hvor arbejdsgiveren i samarbejdet med de ansatte tilrettelægger det kommende års samarbejde om arbejdsmiljø. Der gælder forskellige regler alt efter, hvor mange ansatte der er i virksomheden.

Regler for virksomheder med højst 9 ansatte

Regler for virksomheder med 10-34 ansatte

Regler for virksomheder med mindst 35 ansatte

Tillidsrepræsentanter

Retten til tillidsrepræsentanter er overenskomstbestemt i hovedoverenskomstaftalerne

Tillidsrepræsentantens (TR) rolle er at sikre samarbejdet mellem parterne og at holde øje med, at de overenskomstmæssige aftaler overholdes. TR repræsenterer de medlemmer han/hun er i fagforening med

Om TRs rolle hos Dansk Industri:

” Tillidsrepræsentanter

Tillidsrepræsentanten repræsenterer medarbejderne og forbundene i faglige spørgsmål. De forelægger forslag, henstillinger og klager fra medarbejderne.

Tillidsrepræsentanten har pligt til at fremme et roligt og godt samarbejde mellem virksomheden og medarbejderne.

Ved lokale forhandlinger er tillidsrepræsentanten både bemyndiget og berettiget til at indgå bindende aftaler for de medarbejdere, som tillidsrepræsentanten er valgt for.

I alle DI-overenskomster har TR en afskedigelsesbeskyttelse. Beskyttelsen indeholder typisk en særlig procedure, der skal følges ved afskedigelse, krav om at der skal være tvingende årsager til afskedigelsen og i de fleste tilfælde også et særligt opsigelsesvarsel.”  Fra DI.dk

Arbejdsmiljørepræsentanter

 Arbejdsmiljørepræsentanten (AMR) repræsenterer medarbejdere på tværs af alle faggrupper. Han/hun er valgt af medarbejdere på tværs.

Om AMRs rolle hos Dansk Industri:

“Arbejdsmiljørepræsentanter
En arbejdsmiljørepræsentant er medarbejdernes repræsentant i virksomhedens arbejdsmiljøorganisation og varetager medarbejdernes interesser i sikkerheds- og sundhedsspørgsmål.
Der skal først vælges en arbejdsmiljørepræsentant, når virksomheden har mere end 10 medarbejdere.” Fra DI.dk

Vi diskuterer blandt andet, om AMR er beskyttet mod opsigelse på samme måde som TR er det i overenskomsterne.

Svaret er både ja og nej. I arbejdsmiljøloven 10 stk 2 står, at “Arbejdsmiljørepræsentanten er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af sine forhold på samme måde som tillidsmænd inden for vedkommende eller tilsvarende faglige område.”

Det kan dog stadig være muligt at fyre en AMR, fordi denne formulering om “indenfor et tilsvarende fagligt område” giver plads til en fyring i nogle tilfælde. Det blev stadfæstet af Højesteret i 2017

Dækningen af dig starter, i samme øjeblik du er udpeget som AMR. Lederen skal ikke deltage eller være til stede under et AMR valg, men har pligt til at sørge for, at det kan foregå. Man bliver valgt for en 2-årig periode som kan fortsættes, hvis du og dine kolleger ønsker det.

Muligheder som AMR, TR og leder

Som AMR får du mulighed for at påvirke dit eget og dine kollegers arbejdsmiljø.

Som TR kan du sikre din faggruppes arbejdsforhold og samarbejdet mellem arbejdspladsens parter.

Som leder bør du understøtte denne organisering, da den kan hjælpe dig til at styrke din virksomheds trivsel

TRIO samarbejde

Et struktureret samarbejde mellem ledelse, TR og AMR kaldes også TRIOen.

I større organisationer kan der være hovedudvalg og MED-udvalg, hvor udvalgene består af lige dele medarbejder og ledelsesrepræsentanter, hvor der arbejdes med at forankre de politikker, der er vedtaget i hovedudvalget.

Under der kan man så tale om TRIO arbejdet, hvor de lokale grupper arbejder sammen, for at tilpasse deres samarbejde og hverdag til de vedtagne politikker og handlingsplaner.

TRIO bestemmer selv, hvordan og hvor meget de vil mødes og hvordan samarbejdet skal fungere.

Region Syddanmark har udgivet en folder med deres erfaringer med at få stor værdi af TRIO samarbejder. : Den Gode TRIO – Styrk hverdagens samarbejde om kerneopgave og arbejdsmiljø: 

Ledelseskommissionens kritik af MED-systemet

Ledelseskommissionen anbefaler i deres rapport “Sæt borgeren først – Ledelse i den offentlige sektor med fokus på udvikling af driften”, at samarbejdssystemet i offentlige virksomheder skal forenkles. Der stilles i rapporten spørgsmålstegn ved, om ressourceforbruget til MED-systemet står mål med gevinsten i den offentlige sektor.

Man kan godt spekulere over, hvorvidt udvalgsarbejdet har taget overhånd. Det giver nok ikke så meget mening at sammenligne en mindre privat virksomhed med et stort offentligt system, men der er sikkert nogle gode ideer at hente til at effektivisere samarbejdet, så fokus på kerneopgaven ikke drukner i samarbejdsdiskussioner.

Bare vi ikke glemmer det arbejde i effektiviseringens navn.

Arbejdsmiljørepræsentantens rolle trænger til at blive solgt mere ind og vægtes MINDST lige så højt som TR rollen. De skal klædes godt på til at passe på vores alle sammens arbejdsmiljø og mentale sundhed.

Region Syddanmarks gode råd til at sikre et godt TRIO samarbejde:

Læs artiklen: Fire forudsætninger for en god trio – Væksthus for Ledelse

Regionens 7 gode råd til at opstarte et værdifuldt TRIO samarbejde :

1. Afklar formål og rammer.
2. Søg inspiration.
3. Drøft noget vigtigt fra start.
4. Sæt også fokus på det, der fungerer.
5. Hold hyppig kontakt – især i den første tid.
6. Hav tålmodighed.
7. Vær åbne udadtil.

/af

#23 Trivsel (social kapital) og effektivitet – modsætning eller forudsætning?

Podcast 23: Trivse (social kapital) og effektivtet - modsætning eller forudsætning?

I denne podcast taler Bettina Prühs med Birgitte Glifberg om spørgsmålet:

Kan der påvises en sammenhæng mellem trivsel og effektivitet?

Kort sagt kommer det an på, hvilken abstraktion man taler om, hvad er det for nogle trivselselementer vi måler på og sigter efter.

 

Der er nogle myter om trivsel, så bør slås i jorden:

Myter om trivsel

Iflg Tage Søndergaard Kristensen skal der gøres op med nogle myter (“Hold op med at fokusere på trivsel, stress og fravær“)

  1. Danskerne trives dårligt på arbejdet (nej, i hvert fald ikke sammenlignet med andre lande – men det bliver det  jo ikke nødvendigvis godt af!)
  2. Vi kan få højere trivsel, ved at gennemføre en kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø (fokus på trivsel giver ikke nødvendigvis højere trivsel)
  3. Folk udfører et godt arbejde, hvis de har det godt (ikke nødvendigvis, men det giver arbejdsglæde, hvis man udfører et godt arbejde)

 

Social kapital øger værdiskabelsen

Der er en påvist sammenhæng mellem trivsel og værdiskabelse, i hvert fald hvis vi ser på elementerne i social kapital som trivselsparametre.

Derfor bliver trivselsdiskussionen her i podcasten hurtigt drejet over på at zoome ind på begrebet social kapital og de tre elementer, der indgår i det begreb

Rundt om Kerneopgaven som det centrale i at opnå social kapital har vi så de tre diamanter:

  • Tillid . Man skal turde satse på, at den anden part overholder en aftale
  • Retfærdighed . Kræver transparens og legitimitet, tydelige beslutningskriterier!
  • Samarbejdsevne. Det kræver tillid, retfærdighedsfølelse og kompetent ledelse

 

Konklusionen på samtalen mellem Birgitte og Bettina er, at det kan betale sig for virksomhederne, hvis de sikrer en høj social kapital på arbejdspladsen, for det giver både glade og effektive medarbejdere.

 

Den australske undersøgelse, som CBS har deltaget i:

 

Magisterbladet 16.06.2017: Tilfredse medarbejdere giver mere profit

Berlingske Tidende den 03.09.2018: Finansansattes trivsel er det laveste siden krisen

Tage Søndergaard Kristensen i DJØF bladet den 25.05.2017: “Hold op med at fokusere på trivsel, stress og fravær!”

Hvidbog om social kapital (Arbejdsmiljørådet 2008)

 

Om professionel kapital : “Professionel kapital på gymnasieuddannelserne” (Tage Søndergaard Kristensen)

Rapporter fra NFA om de tre forskellige social kapital perspektiver:

 

 

 

 

Hvis du vil se mere om forskning i sammenhængen mellem trivsel og effektivitet, se fx Christine Ipsens forskning på DTU

Redaktør og værtinde: Bettina Prühs, læs flere artikler om trivsel, stress og ledelse på Godtarbejdsliv.dk/blog

 

Gæst: Birgitte Glifberg fra GLIFBERG PROCESSER

 

Find os på facebook: Godt Arbejdsliv, GLIFBERG PROCESSER,  HR viden og HR viden Forum

 

Vi er også på LinkedIn: Birgitte Glifberg og Bettina Prühs

 

/af

#11 Forebyggelse af stress på arbejdspladsen

Forebyggelse af stress på arbejdspladsen

Denne podcast handler om at forebygge stress og mistrivsel, som leder.

Podcasten er udgivet af Bettina Prühs fra Godt Arbejdsliv, som denne gang har besøg af proces- og ledelseskonsulent Birgitte Glifberg fra konsulenthuset GLIFBERG PROCESSER.

Sammen taler vi om lederens rolle i at være på forkant med stress på arbejdspladsen.

Hvilke knapper har den personaleansvarlige leder at skrue på, når det psykiske arbejdsmiljø skal sikres på arbejdspladsen?

Hvordan kan lederen forebygge stress hos medarbejderne (ud over ikke selv at blive for stresset)?

Vi taler om arbejdspsykologiens såkaldte seks guldkorn og tre diamanter, der er de elementer som kan påvirke psykisk arbejdsmiljø i positiv og negativ retning.

De 6 guldkorn i arbejdsmiljø:

  • Indflydelse
  • Mening
  • Social Støtte (læs om social anerkendelse som en stressor i Norbert Semmer Stress As Offense to Self teori )
  • Belønning
  • Forudsigelighed : medarbejdere har brug for at vide, hvad der er på vej til at betyde noget for deres arbejdsdag

 

De tre diamanter (elementerne i social kapital)

Det er selvfølgelig ikke kun lederen der kan påvirke disse faktorer. I den høje kompleksitet som en arbejdsplads består af, indgår også begrænsede muligheder for at sikre et godt arbejdsmiljø som enkeltperson. Men som leder kan man gøre meget, både for sig selv, for sine medarbejdere og for sine lederkolleger.

 

Lederen er rollemodel og skal derfor fremstå som et godt eksempel ved at agere ligesom den kultur man ønsker at forme:

Ud over at arbejde med de seks guldkorn, kan man som leder sikre at:

  • Stille klare rammer og forventninger
  • Give løbende feedback
  • Give plads til fejl og kritik
  • Følge op på indsatser
  • være opmærksom på gruppedynamikker – de påvirker alle (mobning, gruppedannelser, udelukkelse osv.)

Husk også, at selvom du som leder har et særligt ansvar for at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladsen, så er det ikke ensbetydende med, at du skal bære hele ansvaret. Det kommer I ikke i mål med. Alle parter på arbejdspladsen skal være med til at løfte arbejdsmiljøet, så I undgår stress og sikrer høj trivsel.

Læs flere artikler om stress og ledelse på Godtarbejdsliv.dk/blog

eller find os på facebook: Godt Arbejdsliv, GLIFBERG PROCESSER,  HR viden og HR viden Forum

/af

#9 Har medarbejdere ytringsfrihed?

Har man ytringspligt, når man som medarbejder oplever kritisable forhold på sin arbejdsplads? Eller skal man tie stille, bukke hovedet og bare være glad for, at man får lov til at have et job? Denne fremstilling er selvfølgelig to yderpunkter, der næppe er ønskværdige i sin rene form, men hvor skal man ligge sig inde imellem disse to punkter, når man bliver udfordret på sin etik i forhold til det arbejde man bliver bedt om at udføre?

En undersøgelse som FTF lavede i 2016 blandt knap 5000 både offentligt og privat ansatte viste, at  ca. 60 pct. af de adspurgte frygtede, at det ville få negative konsekvenser, hvis de ytrede sig om kritisable forhold på arbejdspladsen.

Ytringsfrihed, ytringspligt og ytringstolerance er kodeordene for dagens podcast.

Denne podcast handler om en af de problemstillinger der opstår, når man skal finde sig til rette i de samtidige roller som medarbejder og medmenneske, som borger og som ansat og som skatteyder.

Hvornår skal man tie og hvornår skal man tale?

En ytring om kritisable arbejdsforhold kommer næppe uden konsekvenser og risici, men indimellem kan man opleve, at risikoen ved at tie stille overskrider en etisk grænse, man ikke ønsker at overskride. Og hvad sker der så? Kan man rykke ved den risiko ved at være whistleblower?

Podcasten er indspillet af Bettina Prühs fra Godt Arbejdsliv og Socialrådgiver, foredragsholder og whistleblower Maj Thorsen.

Sammen taler vi om ytringsfrihed for medarbejdere fra forskellige perspektiver: hvad gør man som medarbejder, hvis man oplever noget på arbejdspladsen, man ikke kan stå inde for?

Hvilke overvejelser skal man gøre sig i forhold til sine karrieremuligheder, sin familie, sin leder og sine kolleger?

Gå først til din leder, gør hvad du kan internt for at trænge igennem med din kritik. Inddrag din tillidsrepræsentant og få andre kolleger med, før du bærer din kritik højere op i systemet

I sidste ende, hvis det andet ikke virker, så skal du selvfølgelig tale frit og offentligt, hvis du har en sag, der kræver offentlighedens interesse.

Gode råd til ledere, der gerne vil være ytringstolerante

Husk, at viden avler mod.

Find modet til at tage imod den kritik dine medarbejdere kommer med. Tag den alvorligt og inddrag gerne medarbejderen i problemløsningen.

Bring kritikken videre, hvis det er noget, du ikke selv kan forandre det kritisable. Du skal turde informere din øvre leder, selv om det kan have konsekvenser for din karriere.

Men omvendt, så skal vi vel alle gøre, hvad der skal til, for at kunne se sig selv i spejlet om morgenen.

Nogle af Majs debatindlæg og artikler om den sag vi taler om:

“»Karen« står frem: Det var for børnenes skyld” (Randers amtsavis)

“Whistleblowerordninger stækker offentlige ansattes demokratiske ret til at ytre sig” (Jyllandsposten)

Modsvar til Maj: “Socialrådgivere er ikke de udsattes advokater” (Information)

“Fakta: Det må offentligt ansatte sige uden repressalier” (Jyllandsposten)

 

Forskning om whistleblowerordninger:

 

Eric Mygind du Plessis:

“Principper for indretningen af demokratisk legitime alternativer” Social kritik : tidsskrift for social analyse og debat, vol 141.

Pelle Korsbæk Sørensen:

Det kan stresse ansatte at brænde inde med vigtig kritik (ugebrevet A4)

RUC forskerprofil

 

 

Forskning om offentligt ansattes ytringsfrihed:

Sociologen Rasmus Willig har skrevet adskillige bøger om emnet.

“Positivitetsfascisme som skjult magtudøvelse” (Willig)

“Flere kommuner etablerer ordninger for whistleblowing” (Ugebrevet A4)

 

Maj Thorsens hjemmeside

Læs flere artikler om arbejdslivets udfordringer på Godtarbejdsliv.dk/blog 

Læs eksempelvis dette indlæg om at finde modet til at give medarbejdere ytringsret.

eller find os på facebook: HR viden og HR viden Forum

 

/af

#8 Ledere kan også få stress

Ledere kan også få stress

I dette afsnit taler Birgitte Glifberg fra GLIFBERG PROCESSER og Bettina Prühs fra Godt Arbejdsliv om stress – og i særdeleshed hvorfor ledere måske er i en særligt udsat position for at få stress. Og hvilken konsekvens det kan have for organisationen og dens medarbejdere.

I en undersøgelse for nyligt, vurderede hver fjerde virksomhed, at stress bliver en større udfordring i de kommende år

I et debat indlæg i Politiken fortæller arbejdspsykolog Janne Skakon om, hvorfor mellemlederens stress er så kritisk og nødvendig at forholde sig til : “Mellemlederstress smitter nemt hele afdelingen”

Når man er i en lederrolle, er man ikke immun overfor at få stress, og noget tyder på, at den stress en leder bærer rundt på, har store konsekvenser for arbejdspladsens psykiske velbefindende.

Glifberg og Prühs taler om, hvilket ledelsesrum man går ind i, skaber og vælger at have og hvordan det rum hænger sammen med arbejdsmiljøet – både lederens og medarbejdernes

Vi vender spørgsmål som:

Er der noget særligt i lederrollen og det psykiske arbejdsmiljø, som omgiver lederen?

Og hvorfor er det vigtigt, at passe på lederens stressniveau?

Er det overhovedet vigtigere eller anderledes end alle andres stress og arbejdsbetingelser?

HKs brochure

Om ledelse som en honningfælde i bogen Stop Stress (2016)

Om MajBrit Berlaus stress forløb

Læs flere artikler om stress og ledelse på Godtarbejdsliv.dk/blog

eller find os på facebook: Godt Arbejdsliv, GLIFBERG PROCESSER,  HR viden og HR viden Forum

 

/af

#4 Motiverede medarbejdere

Hvordan motiverer du dine medarbejdere?

I denne podcast taler vi (Bettina Prühs og Rikke Gade) om motivationsbegrebet og hvordan motivation egentlig skal forstås.

Bliver vi motiverede af at få mere i løn? Hvordan kan du som leder motivere sine medarbejdere?

Hvad er motivation?

At gennemskue, hvad motivation er for en størrelse var oprindeligt først og fremmest i arbejdsgiveren interesse. En motiveret medarbejder er nemlig en produktiv medarbejder.

I dag er det også en forventning til jobbet. Det skal være motiverende, ellers finder vi et andet sted at være. Det er et livskrav fra den moderne medarbejder, at arbejdet er motiverende.

Udviklingen i motivation

Gennem tiden er der forsket meget i motivation og der er stadig mange samtidige teorier i spil for at forklare, hvordan motivation fungerer. I 1950´ernes industrisamfund blev der udviklet en teori af psykologen Frederik Herzberg, der kom frem til, at der er mange faktorer der kan virke motiverende for en medarbejder. Hans forskning bruges stadig som udgangspunkt for mange virksomheder og lederes måde at belønne deres medarbejdere, med det primære formål at få dem til at arbejde bedre, hurtigere, længere og så videre.

Men Herzbergs teorier blev udviklet på basis af det industrielle arbejde, hvor der ikke stilles særlig store kognitive krav til medarbejderen. De skulle ikke tænke, de skulle producere så meget som muligt og løse relativt ukomplicerede arbejdsopgaver.

Da man søgte videre også i forhold til det videnarbejde, der blev mere og mere udbredt, fremkom der nye teorier med mere fokus på indre motivationsfaktorer.

Eksterne faktorer til motivation

Herzbergs eksterne faktorer er sådan noget som løn, fysiske arbejdsvilkår, bonusordninger, statussymboler osv. De kan stadig bruges som motivationsfaktorer i dag, men de har begrænsninger og er sjældent så effektive, som de interne motivationsfaktorer.

Interne faktorer til motivation

Interne faktorer er det man kalder et kick, det er det meningsfulde i arbejdet, den personlige udvikling og den glæde man får af at løse opgaverne.

Forskningen fokuserer ret forskelligt på (og er ikke særlig enige om), hvorvidt motivation er noget der kommer udefra eller om det kommer indefra. Man kan sige, at det nok er lidt begge dele, men eksterne motivationsfaktorer har mere sin berettigelse i nogen opgaver, mens de interne faktorer er langt mere kraftfulde i andre opgaver. 

Motivationen er forskellig for medarbejderne

Noget af den seneste forskning har set på,   at der er forskel på ens motivation for at løse en opgave, afhængig af opgavens karakter. Hvis en opgave en enkelt og det handler om at producere mest muligt, giver det stadig mening at skele til eksterne motivationsfaktorer som bonus, akkordbetaling og hvad man nu ellers bruger. Men hvis opgaven er kompliceret og kræver kreativ tænkning, skal man også tænke anderledes i forhold til motivation. Her kan de “eksterne” motivationsteknikker faktisk ødelægge mere end de gavner.

Gode råd til dig som leder om motivation

Når du som leder søger at motivere dine medarbejdere, så vær opmærksom på, at

  1. Intern motivation er langt mere effektiv end ekstern.
  2. Når du bruger eksterne motivationsfaktorer til at øge dine medarbejderes performance, kan du blokeres for den interne motivation for opgaven. Det kan gøre dine medarbejdere MINDRE effektive. Læs mere om metastudiet fra Cerasoli, Nicklin og Ford.
  3. Vi motiveres ikke ens. Det afhænger af personlighedstyper, livssituation, værdier og meget mere. Og det ændrer sig løbende. Hav derfor jævnlige motivationssamtaler med dine medarbejdere. Du skal turde stille spørgsmålet: hvad motiverer dig?
  4. Hvilken motivationsfaktor man skal benytte afhænger af opgaven + personen (personlighed, værdier, livssituation, …) 

 

I podcasten referer vi til tidligere podcast, både nr. 3: Freelance eller fastansat og nr. 2: Millenials. 

 

Kommentarer på vores hjemmeside, og anbefalinger på Itunes sætter vi meget pris på. TAK!

/0 Kommentarer/af

Portfolio Items

Podcast 18 Pjækkeri på jobbet

Podcast #18 Pjækkeri på jobbet

Podcast #9: Har medarbejdere ytringsfrihed?

Podcast #8: Ledere kan også få stress

Podcast #4 Hvordan motiveres medarbejdere?