Podcast

#12 Årsager til stress

Hvorfor får man stress?

Hvorfor bliver vi stressede?

I denne podcast ser Bettina Prühs på forskellige stressteorier og årsagsforklaringer.
Stress teorier kan opdeles i at opfatte stress som udefra pålagt kontra et indefra kommende fænomen.

Stressforskningen startede med Hans Selye og Walter Cannons undersøgelser i forbindelse med militærets behov for at forstå, hvorfor nogle soldater knækker under hektiske forhold. Cannons kamp/flugt reaktioner er stadig en del af vores forståelse for, hvordan vi reagerer under stressede forhold.

Stress kommer udefra

I arbejdslivsforskningen har især Karasek og Theorells Krav/Kontrol model lagt grundlaget for de teorier, der ser på udefrakommende faktorer som bestemmende for arbejdsbetingede stressreaktioner. Den model kan du læse mere om i Tidsskrift for Arbejdsliv.

Krav/kontrol modellen er kun en ud af flere teorier, der beskæftiger sig med arbejdsbetingelserne som bestemmende for individets stress niveau. Andre teorier som er værd at bemærke er især Segrists effort/reward model, som håndterer vores retfærdighedsopfattelses påvirkning af stressniveau

Stress kommer indefra

Andre teorier har beskæftiget sig med at undersøge, hvorfor vi reagerer så forskelligt på de samme betingelser. Der må være noget “inde” i os, som er medbestemmende for vores stressreaktioner. Ud fra den antagelse har især psykologen Richard Lazarus coping teori vakt gehør i den almene forståelse af, hvad man bliver stresset af. Han taler om mestringsstrategieri den kognitive proces som ligger efter en oplevet hændelse og kommer før vores reaktion på hændelse.

Også Antonovskys sense of coherence er værd at se nærmere på, når man ønsker at forstå de indefra-orienterede stressteorier.

Stress kommer både indefra og udefra

Når man skal forsøge at forstå, hvad der forårsager stress, så er der næppe tale om et fænomen, som enten opstår grundet udefrakommende faktorer eller indefrastyrede faktorer. Det er en blanding af begge dele.

Der er formentlig også et socialt element, som påvirker vores stress.

Waindwright og Calnans bog “Workstress- the making of a modern epidemic” (2002) ser på stress som et socialt konstrueret fænomen, der udspringer af en ny arbejdsforståelse og nye socioøkomiske forhold, som påvirker vores måde at forstå vores følelsesmæssige reaktioner og vores handlemuligheder overfor vores arbejdsbetingelser.

Et andet sociologisk perspektiv er udviklet af psykologen Norbert Semmer, der i 2007 udkom med en teori om, at en del af vores stress skyldes manglende social anerkendelse fra vores omgivelser (jobbets karakter, chefen og kollegernes værdisættelse m.m.), også kaldet Stress as Offense to Self (SOS) teorien.

Det er ikke helt enkelt at finde årsagen til stress, og dermed  heller ikke nogle lette løsninger. Men hovedoverskrifterne er, at Arbejdsbetingelser og krav/indflydelse skal være balanceret, du kan gøre noget ved dit stressniveau selv. Samtidig med at du påvirkes af dine omgivelsers behandling af dig og den måde vi taler om stress og fortolker vores følelser og reaktioner kulturelt.

Læs artikler om stress, arbejdsmiljø, HR viden og ledelse på Godtarbejdsliv.dk/blog eller find os på facebook: Godt ArbejdslivHR viden og HR viden Forum

#11 Forebyggelse af stress på arbejdspladsen

Forebyggelse af stress på arbejdspladsen

Denne podcast handler om at forebygge stress og mistrivsel, som leder.

Podcasten er udgivet af Bettina Prühs fra Godt Arbejdsliv, som denne gang har besøg af proces- og ledelseskonsulent Birgitte Glifberg fra konsulenthuset GLIFBERG PROCESSER.

Sammen taler vi om lederens rolle i at være på forkant med stress på arbejdspladsen.

Hvilke knapper har den personaleansvarlige leder at skrue på, når det psykiske arbejdsmiljø skal sikres på arbejdspladsen?

Hvordan kan lederen forebygge stress hos medarbejderne (ud over ikke selv at blive for stresset)?

Vi taler om arbejdspsykologiens såkaldte seks guldkorn og tre diamanter, der er de elementer som kan påvirke psykisk arbejdsmiljø i positiv og negativ retning.

De 6 guldkorn i arbejdsmiljø:

  • Indflydelse
  • Mening
  • Social Støtte (læs om social anerkendelse som en stressor i Norbert Semmer Stress As Offense to Self teori )
  • Belønning
  • Forudsigelighed : medarbejdere har brug for at vide, hvad der er på vej til at betyde noget for deres arbejdsdag

 

De tre diamanter (elementerne i social kapital)

Det er selvfølgelig ikke kun lederen der kan påvirke disse faktorer. I den høje kompleksitet som en arbejdsplads består af, indgår også begrænsede muligheder for at sikre et godt arbejdsmiljø som enkeltperson. Men som leder kan man gøre meget, både for sig selv, for sine medarbejdere og for sine lederkolleger.

 

Lederen er rollemodel og skal derfor fremstå som et godt eksempel ved at agere ligesom den kultur man ønsker at forme:

Ud over at arbejde med de seks guldkorn, kan man som leder sikre at:

  • Stille klare rammer og forventninger
  • Give løbende feedback
  • Give plads til fejl og kritik
  • Følge op på indsatser
  • være opmærksom på gruppedynamikker – de påvirker alle (mobning, gruppedannelser, udelukkelse osv.)

Husk også, at selvom du som leder har et særligt ansvar for at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladsen, så er det ikke ensbetydende med, at du skal bære hele ansvaret. Det kommer I ikke i mål med. Alle parter på arbejdspladsen skal være med til at løfte arbejdsmiljøet, så I undgår stress og sikrer høj trivsel.

Læs flere artikler om stress og ledelse på Godtarbejdsliv.dk/blog

eller find os på facebook: Godt Arbejdsliv, GLIFBERG PROCESSER,  HR viden og HR viden Forum

#10 Symptomer på stress

Den gode og den onde stress

Hvornår har man stress?

Hvad får man stress af?

Er stress altid en dårlig ting?

Denne podcast ser nærmere på hvad stress er for en størrelse, hvordan det opstår og hvad man skal holde øje med, for at fange stress i tide.

Stress i kroppen er sådan set en ganske smart mekanisme til at sikre vores overlevelse.

En kortvarig stress reaktion er kroppens bedste forsvar til at sikre, at der bliver sendt energi ud til de funktioner, som skal hjælpe os med at løbe hurtigt og fokusere, når en fare truer.

Det er jo meget snedigt, at vi har sådan en mekanisme.

Problemet opstår, når vi udsætter kroppen for en høj grad af stress, i for lang tid.

Giv plads til hvile, så kroppen kan komme i balance

Hvis stress skal blive ved med at være godt, kræver det perioder ind imellem, hvor du lader den hvile og genskabe sin naturlige balance. Når der er ligevægt i systemet, er det bedre rustet til at klare en ny periode med stres og belastning. Der er rigtig mange gode råd om, hvad man skal gøre når man er for stresset. Nogle er mere videnskabeligt funderet, andre er mest ammestuesnak og ledt ud af meget alternative overbevisninger om, hvordan kroppen og psyken fungere.

En af dem der er videnskabeligt funderet:

Forskningsprojekt på Københavns Universitet om stressbehandling

Stress er en mental belastning der giver fysiske og psykiske symptomer

Stress falder ind under det vi kalder en mental lidelse. Det kan udvikle sig til angst og depression ; mange med angst og depression har også haft stress inde på livet. Fordi du bliver for stresset, bliver du ikke nødvendigvis depressiv, men risikoen er forhøjet
Nogen af de mest normale symptomer på, at ens stress niveau har været for højt for længe er psykiske symptomer og adfærdsforandringer.

Stresssymptomer:

  • smerter i ryg, mave, led, muskler
  • allergiske reaktioner
  • flere infektioner, sværere at bekæmpe vira
  • nedsat eller øget appetit
  • humørsvingninger
  • påvirket selvværd og verdensopfattelse

Læs meget mere om stresssymptomer på Arbejdsmiljoweb.dk og Mentalsundhed.dk

Det er forskellene, der er synlige hos en med for meget stress

Fordi stress har så mange ansigter, kan du bedst opdage det ved at lægge mærke til, hvad der er anderledes.

Har du eller din kollega taget meget på? Tabt sig? Opfører sig anderledes? Bliver mere syg end normalt?

Det kan være tegn på stress, så gør noget! Tag stress symptomerne alvorligt, det er bedre at checke en gang for meget, end en gang for lidt. For jo hurtigere man opdager, at ens stress er ved at komme ud af kontrol, jo lettere er det at rette op på

Lyt med igen næste gang, når Birgitte Glifberg og Bettina Prühs taler om, hvordan man forebygger stress i arbejdsdagen.

Læs også med på GodtArbejdsliv.dk, her er flere artikler om stress, stressforebyggelse, ledelse og meget mere.

 

 

#8 Ledere kan også få stress

Ledere kan også få stress

I dette afsnit taler Birgitte Glifberg fra GLIFBERG PROCESSER og Bettina Prühs fra Godt Arbejdsliv om stress – og i særdeleshed hvorfor ledere måske er i en særligt udsat position for at få stress. Og hvilken konsekvens det kan have for organisationen og dens medarbejdere.

I en undersøgelse for nyligt, vurderede hver fjerde virksomhed, at stress bliver en større udfordring i de kommende år

I et debat indlæg i Politiken fortæller arbejdspsykolog Janne Skakon om, hvorfor mellemlederens stress er så kritisk og nødvendig at forholde sig til : “Mellemlederstress smitter nemt hele afdelingen”

Når man er i en lederrolle, er man ikke immun overfor at få stress, og noget tyder på, at den stress en leder bærer rundt på, har store konsekvenser for arbejdspladsens psykiske velbefindende.

Glifberg og Prühs taler om, hvilket ledelsesrum man går ind i, skaber og vælger at have og hvordan det rum hænger sammen med arbejdsmiljøet – både lederens og medarbejdernes

Vi vender spørgsmål som:

Er der noget særligt i lederrollen og det psykiske arbejdsmiljø, som omgiver lederen?

Og hvorfor er det vigtigt, at passe på lederens stressniveau?

Er det overhovedet vigtigere eller anderledes end alle andres stress og arbejdsbetingelser?

HKs brochure

Om ledelse som en honningfælde i bogen Stop Stress (2016)

Om MajBrit Berlaus stress forløb

Læs flere artikler om stress og ledelse på Godtarbejdsliv.dk/blog

eller find os på facebook: Godt Arbejdsliv, GLIFBERG PROCESSER,  HR viden og HR viden Forum

 

#6 Organisatorisk robusthed

Robuste organisationer

Organisatorisk robusthed

Robusthed -ikke hos individet!

Rikke Gade og Bettina Prühs (læs mere om Bettina og Rikke og HR viden her) taler om, hvad robusthed er for en størrelse og hvordan organisatorisk robusthed kan hjælpe virksomhed og medarbejdere til at skabe en øget modstandsdygtighed overfor stress og sygefravær.

Den robusthed der tales om i vores podcast er inspireret af Kupers og Albanis arbejde i blandt andet bogen Turbulence. A Corporate Perspective on Collaborating for Resilience.

Kodeordet hos robuste arbejdspladser er selvfølgelig først og fremmest forebyggelse. Man skal forebygge stress på arbejdspladsen ved at sikre god trivsel, en høj grad af Social Kapital (tillid, retfærdighed og samarbejde) og det er oplagt at skelne til de 6 guldkorn, som arbejdslivssforskningen tit fremhæver til at understøtte et tilpas stress niveau på arbejdspladsen.

 

De 6 guldkorn:

(se blandt andet Tage Søndergaard Kristensens forskning)

  1. Indflydelse
  2. Mening
  3. Forudsigelighed
  4. Anerkendelse (belønning)
  5. Rimelige krav og ikke mindst
  6. Social støtte.

Især forudsigelighed og social støtte er i fokus, når der skal arbejdes med at gøre en organisation robust. Hvis man skal øge modstandsdygtigheden på en arbejdsplads, skal der informeres grundigt og være en samarbejdskultur som sikrer, at vi tager et fælles ansvar for stress og arbejdspres.

 

Fire parametre for organisatorisk robusthed

Kupers og Albani arbejder med mange forskellige perspektiver man bør vurdere resiliens (eller robusthed) ud fra, når man arbejder med et system. Når disse tanker koges sammen, kan det opgøres i fire robusthedsparametre, der er relevante at arbejde med i forhold til sygefraværskriser og stress.

  • Modstandsdygtighed (evnen til at forebygge)
  • Håndteringskapacitet (evnen til at opdage og handle på mistrivsel)
  • Tilpasningsevne (evne til at sikre de involverede medarbejder OG produktivitet under en krise)
  • Læringskompetence (evnen til at opsamle viden, skabe erfaringen, udbrede viden og tilpasse organisationen efter den)

Man kan være mere robust på et parameter og mindre robust på et andet. Læs mere om de fire parametre og vurdering af dem på GodtArbejdsliv.dk

Skriv til os på info@hrviden.dk , hvis du har nogle input, spørgsmål eller ønsker til vores podcasts.

Hvad var godt & skidt?
Hvad vil du høre om i fremtidige podcasts?

Og anmeld os meget gerne på Itunes.

 

 

#1: Arbejdsfri ferie?

HR viden Podcast nr 1

I denne første podcast fra HR viden ser vi nærmere på konsekvenserne af den store grænseløshed, som mange i dag har i forbindelse med deres arbejde. Er det frihedsgørende eller indskrænkende? Er det arbejdsgiverne, der påtvinger os endnu mere arbejde? Er det os selv?
Og hvad gør det ved os?

Er det  overhovedet et problem, at halvdelen af de danske medarbejdere forventer at checke sine arbejdsmails i ferien?

Er det måske ikke meget godt, at man selv kan bestemme, hvornår man læser sine mails? Dermed kan man jo slippe for, at bunken er uoverskueligt stor, når man kommer tilbage.

Modsat får vi jo ikke gearet helt ned, hvis vi stadig arbejder også i den periode, hvor vi får alvor skal restituere og gøre kroppen stressfri og klar til en ny arbejdsrunde. Og vi får jo heller ikke penge for det. Så hvad skal det til for?

Det debatterer vi i podcast nr. 1.

Til sidst kommer vi med 3 gode råd til, hvordan du håndterer dine mails i ferie.

Artikel i Politiken den 28. Juni 2017: Danskere er blevet selvudbyttende morakkere 

Hvis du har kommentarer til denne podcast hører vi meget gerne fra dig: info@hrviden.dk

 

Portfolio Items